Fest

for familie & venner

Vil du samle venner og familie til frokost eller middag, skaber vi gerne rammerne for den gode anledning.
Vi har plads til op til 8o gæster, afhængigt af hvordan I ønsker at sidde.

Vi pynter fint op ved langbordene hvor de rå træborde, toppet med pænt porcelæn og glas, er indbegrebet af Frændekilde. Vi kan pynte med blomster fra haven og markerne, eller du kommer med egne blomster som kan sættes i små vaser på bordene. Har I en drøm om duge, stofservietter og kandelabre kan vi også finde ud af det, eller I er velkommen til at medbringe jeres eget.

Frændekilde har udsigt til naturen og i det omfang vejret tillader det, benytter vi os også af det rummet udenfor, hvor vi har den store terrasse med komfortable møbler og vider. Når mørket sænker sig, tænder vi bålet.

I har på dagen, hele Frændekilde for jer selv og kan frit holde taler eller synge, som I vil. Vi har også en stor skærm hvis nogen vil sige et par ’levende ord’ til festens midtpunkt.

Vi har holdt mange middage, frokoster, bryllupper og fester og vil gøre hvad vi kan for at skabe de perfekte rammer for lige præcis jeres anledning.

 

Program

Velkomst på terrassen

Frokost eller middag
Vores menuer afstemmes efter årstiden. Vi handler helst lokalt og økologisk fra gårdene omkring os.

Vores drikkevarer er økologiske, og vi har et bredt udvalg af vin, øl og sodavand

Vi tænder op i bålet hvis vejret er til det

Fri bar og dans

Skrub af mad

 

Lad os holde dig opdateret

    [mailpoetsignup mailpoetsignup-574 id:mailpoetconsent list:4 default:on]
    OK