Bryllupsmiddag

i kærlighedens navn

Det koster kr 20.000 at holde jeres bryllupsfest på Frændekilde i tidsrummet mellem kl. 17 – 02, hvis I inviterer min. 50 gæster og vi står for traktementet.
Stole, borde, service, opsætning, opdækning og slutrengøring, er inkluderet i lokalelejen, men ønsker I duge, kandelabre, telte eller andet, hjælper vi gerne med det også.

Derudover kommer det I ønsker at servere for jeres gæster.
Vores menuer afstemmes efter årstiden. Vi handler helst lokalt fra gårdene omkring os og altid økologisk. Vi sender jer gerne forslag og bud på menuer, med forbehold for sæsonændringer.

Vi planlægger jeres store dag sammen med jer og sætter tid af til to forberedende møder omkring jeres fest.
Vores menu og drikkevarepriser er inkl. personale.

Se eksempel på bryllupsfesten herunder.

Velkomst [kl 17]
Mens I byder velkommen, serverer vi årstidens velkomstdrink eller økologiske bobler og lidt let salte snacks.
Økologisk Frizzante, per flaske kr 250
Årstidens velkomstdrink, per person kr 45

Bryllupsmenu [3 retter)
Maden serveres på store fade i bedste Frændekilde langbordsstil, ønsker I tallerkenservering tilkalder vi gerne ekstra tjenere.

Bryllupsmenuen består af 3 retter, efterfulgt af kaffe & te.
Per person, kr 550
4, 5 eller flere retter, kan også arrangeres og har I helt specielle ønsker, så spørg endelig.
Se et udvalg af vores sommermenuer her – men spørg endelig hvis I har egne favoritter

Drikkevarer [afregnes separat]
Vi har et udvalg af økologiske vine fra Vinhanen, øl og sodavand. Alle vores drikkevarer er økologiske og kan serveres ad libitum under middagen. Ønsker I at se vores bredere vinkort sender vi det gerne.

Efter middagen stilles kolbekaffe og te frem på køkken-øen, mens vi gør klar til brudevalsen og fest. Der vil være mulighed for at sidde på terrassen eller omkring bålet og nyde sin kaffe. Måske har I en tradition i familien for bryllupskage, den er I velkommen til at medbringe.

Bar [4 timer]
Longdrinks, øl og vin samt et mindre alkoholfrit udvalg, serveres af vores bartenders, per person, kr 300
Ønsker I vores avancerede cocktailbar, er der et tillæg på kr 150 per person

Natmad [kl 00.30]
Gæster sætter pris på lidt salt når natmaden anrettes og alle kan sætte sig hvor de vil uden at stoppe festen.
Skøn Minestronesuppe med hjemmebagt brød eller hjemmelavede varme parisertoasts, per person kr 65
Vi tilbyder også hjemmelavede luksus hot dogs: Gode pølser, hjemmebagt brioche, sylt, ketchup, sennep og det der hører sig til. Per person, kr 75

Dagen derpå
Holder I jeres store fest hos os er der en del muligheder for overnatning i oplandet
– Bymose Hegn Kursuscenter, Kildegården, Tisvildeleje Strandhotel, Helenekilde,
eller måske bor i på vores skønne mark i telte.

Vi kan så tilbyde dejlig brunch til dig og dine gæster dagen derpå.

En klassisk brunch buffet med et Frændekilde tvist.
Der vil være lidt for en hver smag af æg, lidt kød, oste, brød og frugt, afsluttet med lidt sødt
Per gæst, kr 200

Frændekilde luksus brunch
Ovenstående, samt små, lune retter. Frisk juice. Hjemmelavet granola på yoghurt eller chia grød, med kompot.
Per gæst, kr 250

Lad os holde dig opdateret

OK