Fællesspisning

Opera og julemiddag 27.11

Impro Opera og julemiddag

Fredag den 27. tager vi hul på julesæsonen med en dejlig Frændekilde julemenu og et anderledes take på Opera.

Opera er normalt forbundet med høje toner, poetiske vers og store fortællinger, som udfolder sig i timelange forestillinger. Hver tone er øvet ned til mindste detalje. Men hvad sker der så, når tre operasangere og en pianist bliver sat på prøve i improvisationens nervepirrende rammer?

Det er jer, der bestemmer, hvad og hvem det skal handle om, og under skarp styring af impro-leder Vika, vil Angelica, Per, Naja og Erik kaste sig ud i improvisation af både musikkens, ordenes og scenens dramatik! Vi lover en aften med rekord mange uropførsler, hvor operaen vil kaste sin til tider voldsomme kærlighed over hverdagens små dramaer, aktuelle politiske problematikker, eller hvad end publikum befaler!

Vi skal igennem discipliner så som Kærlighedsduetten, Vanvidsarien – og ikke mindst den store afslutnings-disciplin: énakters operaen Din Sidste Besked.

Døren og baren åbner kl 18 så der kan købes drikkevarer inden maden er klar omkring kl. 18:30

Aftens julemenu

Snack:
Churros med røget ben marv- sortfodsskinke- trøffelcreme

Koldrøget islandsk laks med peberrodscreme, yuzu syltede skalotteløg og frisk dild
Saltbagt selleri med confiteret hvidløgscreme og sprød kål
Sprød julesalat vendt i mormor dressing, ristede valnødder og syltede tyttebær
Gravede andebryst med appelsinvinnegret og sprød frisesalat og friske urter
Æbleflæsk med timian, syltede sennepsfrø samt smørristet rugbrød

Tunesisk mandelkage med kandiseret kirsebær og vaniljeis

Vegetarisk menu
Snack:
Churros- trøffelcreme- urt

Saltbagt selleri med confiteret hvidløgscreme, syltede skalotteløg og sprød kål
Sprød julesalat vendt i mormor dressing, ristede valnødder og syltede tyttebær
Cremet risotto med græskar og friteret salvie

Tunesisk mandelkage med kandiseret kirsebær og vaniljeis

__________________________________________________________________________________

Skriv i kommentarfeltet, når i tilmelder jer hvis i ønsker det vegetariske alternativ.
I vil komme til at side med dem i er ankommet med, og vi sørger for at der er god afstand, så vi kan passe på hinanden.

Vi glæder os til at byde velkommen til Frændekilde!

Voksen

300,-

Barn

150,-

Dato

27. november 2020

Tidspunkt

18:00

Lad os holde dig opdateret

OK